Om Vores Klinik

Et fælleskab med plads til den enkelte

Velkommen til Vores Klinik

Vi byder velkommen til både Dig der har brug for vores lokaler sporadisk, få faste timer om ugen, måske en hel fast dag. Vi har plads til alle behov.
Vores vision er at skabe en platform hvor du kan vokse som selvstændig og et fælleskab hvor vi kan hjælpe og støtte hinanden i processen.

Facade og indgang

Det er dette indtryk du og dine kunder møder når i kommer til Vores Klinik.
I det store vindue har du mulighed for at udstille evt produkter eller andet materiale. Det er også i dette vindue du får sat dine kontaktoplysninger op i. 

Forlokale & reception

Fra det lækkert lyse og store forlokale er der adgang til en lille gang med mulighed for at hænge dine klienters overtøj samt et lille toilet med håndvask.
Forlokalet et stort nok til at holde feks en lille reception eller popup for dine produkter.
Bag receptionen er der bord med plads til en laptop.

Lokalet er indrettet neutralt med rolige indretningselementer der passer til alle slags behandlinger og sessioner.

Behandlerlokale 1

Lokalet har et stort vindue mod gaden med matteret glas.
Lokalet er lyst med stort gulvtæppe og to dejlige samtalestole.
​Desuden er der en skrå vinkel i det ene hjørne, der giver lokalet et blødt indtryk. Der er plads til at stille en briks op i dette lokale.

Der er få indretningsdetaljer og vi opfordrer til at personliggøre lokalet når du har din booking.

Behandlerlokale 2

Lokalet har god belysning og ligger lidt privat lige bag receptionen. Der er glasdør med matteret glas ind til forlokale der lukker dagslyset ind.
Oplagt til samtalerum men også stort nok til at stille en briks op.

Når lokalet ikke er booket er der adgang til personalestue via en bagdør.

Personalestue

Personale stuen har sin egen indgang der kan benyttes hvis behandlerlokale 2 er booket.
Her finder du et lille the-køkken, køleskab, bord med plads til 4, sofa og et tv.
Masser af opbevaring, og som medlem har du mulighed for at opbevare dine ting i et af skabene.

Her er plads nok til at holde små foredrag/workshops for andre i klinikken eller bare hygge mellem behandlinger.

Et fælleskab med fælles ansvar

Som medlem er du med i Vores fælleskab. I fællesskabet rydder vi op og rengør efter hver behandling så er der klar til næste booking. Sørg for dine egne håndklæder til toilet og andet linned du må have brug for. Ligeledes rydder man op i personalestuen og de andre lokaler man selv eller ens kunder har brugt.

Vi er altid lydhør for ideer der gavner fælleskabet. Vi hører også gerne om ønsker ift. indretning og evt. udstyr i klinikken. 

Del gerne din viden! Vi vil løfte iværksætterne!! Skal vi være fælles om at nå dit mål? Vi sidder alle sammen på skjulte kompetencer og talenter. Ved at dele dem kan vi berige hinanden. Så hold dig ikke tilbage, men meld ind hvis du vil dele med os andre.